Forside
Hvem er vi
Tandfakta
Behandlinger
Åbningstider og tidsbestilling
Patientinformation
Sygesikring
Kontakt
Links






 

BROER

til erstatning af manglende eller mistede tænder af odont. dr. et lic. odont. Klaus Gotfredsen









Klaus Gotfredsen


Broer kan fremstilles i guld, porcelæn/keramik eller kombinationer heraf. Idag fremstilles de fleste broer med et dækkende lag af porcelæn/keramik, således at de enkelte kroner fremstår som naturlige tænder. Broer understøttes af tænder eller implantater. De fleste brotyper kræver at tænderne beslibes. Dette kan dog undgåes hvis implantater kan understøtte broen. I visse tilfælde kan der også fremstilles tandunderstøttede broer, som kun kræver mindre beslibninger af tænderne.

Brotyper:


En patient mangler en lille fortand. De to nabotænder gjort klar som bropiller.


En helkeramisk bro fastgjort på de to bropiller.


En fast metalkeramisk bro understøttet af to beslebne tænder. Til venstre ses fra oven
et område hvor der mangler en lille kindtand. Den manglende tand er erstattet af en bro på billedet til venstre.


En fast bro, hvor det ene broanker består af en guldkrone og det andet broanker af en
metalkeramisk krone. Til venstre ses broen på en gipsmodel - den miderste porcelænskrone erstatter den mistede tand. Til højre ses broen fastgjort i munden.


En fastlimet bro (ætsbro), hvor der kun er foretaget mindre beslibninger “bag på”
nabotænderne. Til venstre ses en sådan bro forfra og til højre fra “bagsiden”.


I tilfælde hvor en patient har mistet flere tænder kan det være vanskeligt at lave
fastsiddende broer med god prognose. Dette kan skyldes at der er for få bropiller til at understøtte broen. I sådanne tilfælde kan det være en stor fordel at indsætte tandimplantater, der kan fungere som bropiller for en fast bro. Ovenfor ses en patient, der har fået indsat 3 implantater I venstre side af overkæben, hvor der ingen tænder er. Herved undgår patienten helt at få en aftagelig protese.


Hvis tandroden er bevaret kan man på denne fastgøre en porcelænskrone, som ses
centralt på billedet.


Lægehusets Tand- og Implantatklinik ApS | Lilleholm 56 | 2670 Greve | Tlf: 43906163 | E-mail: tandklinikken@laegehuset-mosede.dk